Mød Medarbejderen: Josefine Østerby (Managing Director)

Mød Medarbejderen: Josefine Østerby (Managing Director)

20 hurtige spørgsmål, der lader dig komme tæt på chefen!


Her hos Baser er vi så heldige ikke kun at have en fed arbejdsplads, men også en fantastisk virksomhedskultur. Og hvad består en kultur af? Mennesker! I vores tilfælde er det så heldigvis også skønne og herlige mennesker med meget forskellige baggrunde, både personligt og professionelt.

 

Sidste gang fik du glæden af at lære Christian Toft Jakobsen bedre at kende; denne gang kommer tættere på den anden leder, grundlægger og ejer af Baser: Josefine Østerby.


God læsning!



Lidt om Josefine

1. Introduktion

Josefine Østerby er den ene af to grundlæggere, ejere og daglige ledere i Baser. Hun er 26 år og er født og opvokset i Århus, nærmere betegnet Højbjerg, og hun bor sammen med Christian kun få hundrede meter fra virksomheden. Begge forældre var selv iværksættere da Josefine var barn, så at starte egen virksomhed lå lige til højrebenet.



Rolle i virksomheden

2. Fortæl os lidt om din rolle i virksomheden.

Josefine: “Jeg er den daglige leder her i virksomheden. Mine opgaver i hverdagen er ret mange, blandt andet at holde styr på både budgetter og finanser, og samtidig at sørge for at deadlines bliver overholdt. Derudover, så tager jeg mig også af alt, der har med HR at gøre, som f.eks. at ansætte nye folk og at sørge for at folk er glade og tilfredse. Så på mange måder handler det om at have overblik.”

 

3. Hvad er tre ord, der beskriver din rolle?

Josefine: “Udøver. Mennesker. Kultur

 

4. Hvordan ville du forklare dit job til et barn?

Josefine: “Den første jeg kommer i tanke om er, at sige, at er virksomhedens bestyrer, men det føles ikke helt spot on. Jeg er virksomhedens beskytter, vil jeg sige. I kraft af at jeg sørger for at alt hænger sammen og fungerer.”

 

5. Hvad er din baggrund?

Josefine: “Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi, og jeg var igang med en kandidat uddannelse i statistik, men stoppede på den uddannelse for to år siden. Det viste sig at være for stort et arbejde at styre en virksomhed kun to personer og samtidig studere på fuld tid – især når Christian ofte var ude for at sælge og skabe relationer. Universitetet var ufleksibelt, selvom jeg blev garanteret større fleksibilitet som studerende iværksætter, men det lod sig ikke gøre. Så valget stod ligesom mellem virksomheden og min uddannelse, og jeg tænkte, at jeg altid kan tage den kandidat uddannelse, men virksomheden her var en one time only ting. Så valget var klart for mig. Og det har givet mig enormt meget, at lære på egen hånd i praksis – mere end en uddannelse nogensinde kunne have givet.”

 

6. Hvordan nåede du til hvor du er nu?

Josefine: “Det har været en lang vej, vil jeg sige - og så er den todelt. Første del er idéen. Egentlig, så går idéen til parasolfoden flere år forud for begyndelsen af Baser. Det var en idé min far kom på, og som jeg har været med til at arbejde på, for så at overtage den og gøre idéen til en virksomhed. Den anden del er mødet med Christian. Pga. en voldsom hjernerystelse var jeg forsinket med uddannelsen. Derfor var jeg nødt indhente hængepartiet med årgangen under mig. Jeg husker det tydeligt: Det var første september og jeg havde første lektion med disse 3. års studerende, og der sad en fyr i midten af lokalet, iført gule bukser, som uden tøven stilte spørgsmål og kommenterede foran 300 andre mennesker. Ham var jeg bare nødt til at lære at kende. Og det kom jeg også til, kan man vist roligt sige, for det var sådan cirka begyndelsen på Baser, den dag i september.”



Arbejde og kultur

7. Hvad arbejder du på lige nu?

Josefine: “Budgetter. Kort sagt. For der skal planlægges forud, og det tager tid at gøre ordentligt.”

 

8. Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Josefine: “Jeg kommer ind på kontoret mellem 8 og 9 efter en god omgang yoga og en afslappet morgen, så jeg kan yde mit bedste i løbet af dagen. Som regel er der nogle jeg skal snakke med, eller som gerne vil snakke med mig, og ellers, så er der ofte flere møder i løbet af dagen. Derudover, så er der mails – rigtig mange mails – det er måske ikke det mest interessante, men det er en stor del af arbejdsdagen. Christian skulle engang holde øje med min indbakke, og var chokeret over antallet af mails jeg fik i løbet af kun to timer.

 

9. Hvad kan du bedst lide ved dit job?

Josefine: “Det er virkelig svært at sige. Jeg kan rigtig godt lide at snakke med mennesker, men det er lidt et nyt område for mig – jeg har ikke altid været god til det. På det seneste er jeg blevet ret interesseret i adfærdspsykologi i forbindelse med virksomheds administration. F.eks. til at skabe de bedste rammer for mine medarbejderes arbejdsgang. Og på samme tid, så er jeg virkelig en excel-nørd, som i: Jeg elsker at arbejde med excel. Det kræver bare at jeg har tid til at komme i fokus, hvilket ikke altid kan lade sig gøre, når der ofte kommer ting ind fra sidelinjen, som jeg skal tage mig af.

 

10. Hvad er din største arbejdsmæssige bedrift til dato?

Josefine: “At gå fra at være 2 personer i virksomheden til 11 på kun ét år. Helt klart.

 

11. Hvis du kunne bytte job med én i virksomheden, hvem ville det være?

Josefine: “Det ville være Rechana. Ingen tvivl om det, for hun arbejder med strukturer og excel og kan sidde og fokusere på tallene, som jeg også gerne ville kunne finde tid til – hvilket jeg også gør, men måske ikke så ofte, som jeg gerne ville.

 

12. Hvad kan du bedst lide ved virksomhedskulturen her?

Josefine: “At vi har indtroduceret to ting: 1) måden vi planlægger vores uge på her i virksomheden og 2) at vi går efter win-win aftaler. Alle her hos Baser går efter at planlægge 80% af deres tid, så de sidste 20% kan gå med at løse små opgaver eller at hjælpe hinanden. Og så kan jeg høre at mine medarbejdere er begyndt at bruge win-win aftaler i dagligdagen, og dét er et klar tegn på, at jeg er lykkes i at introducere idéen i virksomheden – og det gør mig glad.

 

13. Hvad ville du tilføje til virksomhedskulturen?

Josefine: “Uha. Masser! Og det skal forstås på den bedst mulige måde – det handler jo om at sætte nogle rammer, der gør arbejdet så let og sjovt som muligt, og det sker blandt andet ved at få den rigtige arbejdsadfærd på plads. Så kommer resten nærmest af sig selv, er min overbevisning. Hvis jeg skulle nævne noget specifikt, så ville det være den vane altid at søge at forstå hinanden før man søger selv at blive forstået. Det kan være rigtig svært, især når bølgerne går højt og man har travlt, men det kan hjælpe med at undgå misforståelser og eventuelle problemer længere nede ad vejen.



En lille associations leg

14. Hvis virksomheden var en farve, hvilken farve ville den være?

Josefine: “Blå – altså det er virksomheden allerede, men det er også hvad jeg synes den er. Hverken lys eller mørk, men et sted midtimellem.

 

15. Hvis virksomheden var et dyr, hvilket dyr ville den være?

Josefine: “En hund. Altid glad og venlig.

 

16. Hvis virksomheden var en frugt eller grøntsag, hvad ville den være?

Josefine: “Det kunne være kirsebær? Den er sød, og så er den blød og lækker udenpå, men har en hård og solid kerne.

 

17. Hvis virksomheden var en person, hvordan ville personen være?

Josefine: “En flot fyr, med et solidt grundlag. Går op i både påklædning og familie værdier – en gennemført god person.



Tæt på

18. Hvad får dig ud af sengen om morgenen?

Josefine: “Yoga. For det er det første jeg gør om morgenen! Ej, yoga er såmænd det første jeg gør om morgenen, men når det kommer til det større billede er der noget helt specifikt, der motiverer mig. For mig er det troen på, at det Christian og jeg har gang i, sammen med vores medarbejdere, er rigtigt og vil lykkes. Det er visheden om, at det jeg gør betyder noget. Ikke kun for mig selv, men også for andre. Det er en meget stærk motivator.

 

19. Har du et 'hemmeligt' talent?

Josefine: “Jeg kan folde min tunge på sjove måder – det er vist hvad jeg vil kalde et hemmeligt talent.

 

20. Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?

Josefine: “Tro på dig selv. Du kan gøre det!



Mød flere medarbejdere!

Nu har du mødt Josefine og lært hende bedre at kende - så hvorfor stoppe her? Der er flere fantastiske folk i Baser, som du kan lære at kende! Inden længe kan du læse det næste interview i rækken og tættere på vores Produktdesigner, Louise, og få et indblik i arbejdsgangen som den, der skaber produkterne vi forhandler.