Holdbare og hårdføre sandsække

Bliver sandsækkene grimme, når de ligger udenfor? Kan sandsækkene godt tåle regnvejr? Hvad gør jeg, hvis jeg spilder på mine sandsække? 

Hos Baser får vi rigtig mange spørgsmål om vores sandsække. Det forstår vi udemærket! Det meste stof, som danskerne omgiver sig med, falmer eller mugner, hvis det udsættes for solens skarpe stråler eller sommernattens dug. Sådan en skæbne ønskede vi ikke for vores sandsække! Derfor rådførte vi os med stof-eksperter under udvælgelsen af materialer.

sandposer-antracit-og-taupe

Valget faldt på det slidstærke materiale 'solution dyed' polypropylene. At stoffet er 'solution dyed' betyder, at fibrene i stoffet er gennemfarvet (ligesom en gulerod) modsat klassisk kinesisk stof, som er overfladefarvet (forestil dig en radise). Gennemfarvningen betyder simpelthen, at selv efter mange sæsoner med skarp sommersol, så ændrer sandsækkene ikke udseende. 

Materialet er altså resistent overfor UV-stråler. Men faktisk er polypropylene også modstandsdygtig overfor skimmel. Det betyder, at du kan efterlade sandsækkene udenfor selvom det 'står ned i stænger'. Sandsækkene vil se flotte ud sæson efter sæson!

sandpose-antracit-til-parasolfod

Når du køber en Baser parasolfod til terrasse/have, medfølger to sandsække og to plastikposer; køber du en Baser parasolfod til altanen, medfølger en sandsæk og en plastikpose. Plastikposerne puttes indeni sandsækkene inden sandet fyldes i. På den måde sikrer vi, at sandet ikke bliver vådt og ulækkert, når det regner. 

sandposer-til-parasol

Hvis du spilder vin eller mad på din sandsæk, kan du blot tørre sandsækken med en våd klud opblødt i almindelig sæbe. Hvis sandsækkene er blevet meget beskidte, tømmer du sandet ud og vasker sandsækkene i vaskemaskinen på 30 grader. Så ser de ud som nye ☀️