GUIDE TIL UDENDØRSHYGGE I PÅSKEN

GUIDE TIL UDENDØRSHYGGE I PÅSKEN

SÅDAN SKABER DU DEN PERFEKTE PÅSKESTEMNING I HAVEN

Selvom kalenderen lover forår, så har vejret i marts har været koldt og gråt. Vi har været på besøg hos familien Jakobsen, som skaber dejlig familiehygge lige meget hvilken årstid det er. Læs her hvordan de gør brug af simple ting i haven til at skabe den helt perfekte udelivsstemning. For selvom vejret ikke ligefrem inviterer til udeliv, så er der masser af muligheder for at nyde påsken i haven.

SKAB VARME OG LYS MED BÅL, KAKAO OG SKUMFIDUSER

At bruge et bålsted skaber et centrum for hyggen og der er noget at varme hænder og fødder på. Mens du sætter bålstedet op, så få børnene til at finde nedfaldne pinde i haven, som kan bruges til skumfiduserne. Med fysiske aktiviteter kan du skabe rummet for hygge og fælles aktiviteter med børnene uden brug af tablets og smartphones.

Levende ild er afstressende, og når ilden knitrer, så find et par skumfiduser frem så børnene eller børnebørnene har en sjov aktivitet at give sig til og hyggen kan sprede sig. Tag lanternerne frem fra skuret for at skabe den helt perfekte stemning i skumringen eller sidst på eftermiddagen. 

BRUG DIN PARASOL ALLEREDE NU

Normalt tager vi først parasollen frem, når vi sidder og sveder på terrassen til sommer, men hvorfor ikke tage den i brug allerede nu? Parasollen er verdens bedste hygge-skaber, og samtidig holder den på varmen, når du har gang i bålstedet, da varmen cirkulerer rundt under parasollen. Sørg for, at du har en nem parasolfod til parasollen, så du problemfrit kan flytte den til det helt rigtige sted på terrassen og en som du kan bruge hele året uanset vejret.

Med bålsted, tæpper, puder og en parasol til at omkranse hyggen, så er du klar til at tage påskehyggen ud på terrassen sammen med familien, selvom det er overskyet. En fantastisk måde, at have familiehygge på og få frisk luft, og selvfølgelig en oplagt mulighed for at efterlade tablets og mobiler indenfor. Forlæng hyggen udenfor med den perfekte varme kakao og hav skumfiduserne klar til de små.

HUSKELISTEN TIL PÅSKEHYGGE PÅ TERRASSEN